Annonce

Annonce

Svar: Skemad to gange dagligt


13. november 2018

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære M.

Tak for dit brev - og dejligt at høre, at du har min bog om børn og mad :)

Der sker ikke noget ved, at du venter 1-2 uger med skemad om aftenen, fordi der sagtens kan ske ændringer i jeres drengs rytme, i takt med at han bliver ældre. Faktisk lyder det som om, at der allerede er sket en del ændringer hos jer - hvor han tidligere gik sent i seng, så er han nu begyndt at være putteklar allerede 19.30... Det kan derfor på sigt blive lettere for dig at tilbyde ham aftensmad omkring det tidspunkt, hvor I andre normalt spiser til aften - og det vil netop være at foretrække, at I spiser sammen, så du også kan tage udgangspunkt i den mad, I andre får, og han naturligt lærer at spise samme med jer andre, og også tilbydes samme mad som I andre :)

Jeg ved ikke, hvornår I normalt spiser aftensmad, men du nævner, at din dreng ofte tager en times lur ca. kl 17 og det betyder, at han vil kunne blive tilbudt grøntsagsmos kl 18-18.30 - hvilket måske godt kan passe med jeres almindelige spisetid :) Og på den måde vil der stadig være plads til at give ham mælk, før han så puttes til natten kl ca. 19.30...

Hvis I har en rytme, hvor I spiser aftensmad, når han er lagt i seng, så vil I naturligt skulle give ham mad uden for jeres spisetider - og lige nu vil det være rigtig fint og uden større betydning, men på sigt, kan det godt være nødvendigt, at I forsøger at ændre lidt på jeres spisetider og rytme, netop for at I alle kan spise sammen, samtidig med at jeres dreng stadig kan komme i seng i nogenlunde tid om aftenen.

Tidspunktet for mos om aftenen ...


Annonce

... kan naturligt også afhænge lidt af, hvornår han har spist om dagen, og hvordan hans rytme viser sig at være fremadrettet. Han må i princippet gerne have en sen rytme, hvor I spiser sent og går sent i seng alle sammen:) Lige nu lyder det dog som om, at han er rigtig træt om aftenen. Derfor kan det også være en overvejelse værd, om du skal give ham det første måltid lidt tidligere, så du kan give ham mosen om aftenen, før han puttes til sin aftenlur. Så han f.eks. tilbydes mos kl 16.30-17 og derefter puttes og sover en time... kommer op, leger, er aktiv og puttes til natten med bryst/flaske...

Det afhænger naturligvis af, hvornår han har spist sin grød. Hvis han har fået denne tilbudt kl 10, så er det fint med mos kl ca 16.30-17, men har han først fået grød kl 14, så er det naturligvis meget tæt på, at han tilbydes mos, når han ikke er ældre end han er. Så du må gerne forsøge at lægge de to måltider med lidt afstand imellem - og med plads til mælk imellem - som det kan lade sig gøre ud fra hans nuværende rytme :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I takt med at han bliver ældre og rytmen forhåbentlig bliver lidt mere ens dag for dag, så vil det være rigtig godt, at spisetiderne ligger nogenlunde fast +/- en halv times tid, fordi det også er med til at påvirke hans indre ur og fornemmelse for mæthed og sult. Samtidig kan det være med til at sikre, at dagen ikke skrider for meget for jer, så han når op på alle de måltider af både skemad og mælk, som han naturligt har behov for i løbet af et døgn :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce